Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Trille Tankestjæler Mysterierne er en børnekrimi og handler om skolepigen Trille, der ved et tilfælde får mulighed for at blive tankelæser. Hvorved hun vikles ind i mysterier om en lumsk smykketyv, en eftersøgning i Spøgelsesugleskoven, en naboheks og en skattejagt i Sydfrankrig. Det er desuden fortællinger om venskab, drillerier, ønsker, håb og drømme krydret med masser af humor. Til højtlæsning fra ca. 0. - 1. klasse og selvlæsning 9-12 år. Opsætningen er meget læsevenlig.
Positiv lektørudtalelse
Anmeldt af Steffen Larsen på Politiken.dk d. 1/1-2011:
En rigtig glad familiehistorie om mysterier og tankelæsning. Trille falder over en gammel, magisk opskrift, så hen over fire episoder opklarer hun et smykketyveri, hun går på opdagelse i Spøgelsesugleskoven, finder en heks og sporer de gemte diamanter på en sydfransk klippeø. Bogen lyser af, at den har været sjov at hitte på, og den er fuld af venlige beskrivelser af dagligdag i en almindelig familie, der ikke kan læse tanker og kun har ét badeværelse. Sprog og handling går lige til sagen uden skjulte hensigter. Bogen er nem at læse, også fordi teksten er sat i to spalter med stor skrift.