Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ranko, Costel og Dan er venner. De mødes hver søndag aften hjemme hos Ranko. De synes det er gode aftener med gode venner. Det er glade aftener. Rankos kone laver god mad til dem, og bagefter drikker de kaffe og hygger sig. De ser TV, spiller kort og snakker. De taler rumænsk. Dan og Costel kommer fra Rumænien. Ranko kommer fra Serbien, men han taler både rumænsk og serbisk. De elsker alle tre fodbold. De mødte hinanden til fodbold, men nu er det kun Ranko, der spiller. De andre to arbejder om eftermiddagen og aftenen. Ranko taler altid om politik. Han deler aviser ud om natten. Hans søn på nitten år hjælper ham. De deler aviser ud på villaveje og på landet. Det er en lang tur. Turen tager 9-10 timer, hvis Ranko kører alene, men det går ud over sønnens skolegang, når han får alt for lidt søvn.Dan er for tyk, han forsøger sig med løbeture, men det bliver ikke rigtigt til noget. Han arbejder på en stor elektronik-fabrik. Han er i pakkeriet på eftermiddags- og aftenholdet. Det er hårdt arbejde, men han er glad for det og synes, han har gode kolleger.Costel har altid travlt eller også er han træt. Han har fået barn for et år siden. Costel arbejder på lageret på en møbelfabrik. Han kører truck på eftermiddags- og aftenholdet. Han er glad for sit job og kollegerne, men hans chef er ikke god. Costel er bange for at blive fyret.De tre venner er ikke altid lige enige med hinanden. Der sker umærkeligt en ændring i søndagsmøderne. Det er ikke længere gode og glade aftener, og venskabet kommer på en prøve.Bogen er placeret under den fælles overskrift Arbejde og samfund; en lille temaafdeling, som er velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over den gode historie giver seriens romaner ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Romanerne er både til individuel læsning som understøttende frilæsning og som en del af en fælles, arbejdsmarkedsrettet undervisning. De tilhørende kommunikative og modultestforberedende opgaver er både individuelle og klassebaserede.Fil størrelse: 492 KB