Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvert år dør, invalideres og lemlæstes talrige mennesker på grund af trafikkanters uansvarlige omgang med alkohol. Men forebyggelse i form af indførelsen af rimelige promille- og hastighedsgrænser med tilhørende straframmer har været en lang og svær proces, hvor lobbyisme og manglende politisk mod har stået i vejen - godt hjulpet af danskernes afslappede holdning til alkohol.
Denne bog belyser indsatsen mod bilkørsel i alkoholpåvirket tilstand i Norden gennem det 20. århundrede. Hovedvægten er lagt på den politiske beslutningsproces og lovgivningens gennemførelse i Danmark, men stadig sammenholdt med forholdene i de øvrige nordiske lande - en sammenligning, som ikke just falder ud til Danmarks fordel.
Jens Steensberg er læge og har gennem mere end tredive år varetaget administrative opgaver i Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen samt fungeret som embedslæge med retsmedicinske funktioner.