Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Engang var det Københavns legendariske Grønttorv, men i 1997 var det eneste tilbage en benzintank, affaldscontainere, parkeringspladser og et par stædige blomstersælgere. Arkitekten Hans Peter Hagens formulerede da sin vision for de nye torvehaller, der dog først kom til at slå dørene op 14 år og mange forhindringer senere. "Torvehallerne" tager dig med ind i det travle madmekka og dets fascinerende historie. "Torvehallerne" er Hans Peter Hagens' personlige beretning om idéen, det seje træk og de mange kampe, der resulterede i københavnernes foretrukne madmarked på Israels Plads. Hagens inviterer desuden læseren hen til tegnebordet og fortæller om sine internationale inspirationskilder.