Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Forfatteren Tom Smidth (1887-1942) er i dag næppe kendt i den brede befolkning. Alligevel har han i de senere år oplevet en renæssance i bogverdenen, idet flere forlag har genudgivet hans værker og oversættelser som både bøger og e-bøger. Forlaget Laanshøj er gået videre, idet dette også har udgivet stort set alle hans hidtil upublicerede værker.
Nærværende bibliografi registrerer i kronologisk orden alle publicerede værker af Tom Smidth og redegør minutiøst for alle hans manuskripter, som opbevares i Det Kongelige Bibliotek. Bibliografien indeholder desuden en oversigt over Tom Smidths oversættelser, værker tilegnede eller om Tom Smidth og en ikonografi omfattende billeder af Tom Smidth i de bibliograferede værker.