Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tolv principper hos Saxo er middelalderforskeren Sigurd Kværndrups tolkning af det danske latinhovedværk Saxo Grammaticus Gesta Danorum.
Saxo har lagt væsentlige betydningslag ´under dække´, sådan som det var på mode blandt avantgarden af 1100-tallets renæssancedigtere. Som intellektuel har han fortalt sit fædrelands hedenske forhistorie med Kongen som hovedperson på en underfundig måde: Kongerækken er komponeret over en tolvtalsstruktur, der nærmer værket til den allegoriske roman.
Hver af de 12 første bøger fortæller forrygende kriger- og elskovshistorier og samler dem om et symbolsk princip, en idékerne, der udfoldes på mangfoldige måder- ligesom i mange af Shakespeares dramaer.