Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Knud Hjortø (1869-1931) tilhører Johs. V. Jensens og Nexøs forfattergeneration. Han forener sin tids blik for naturkræfterne i mennesket med en betydelig psykologisk indsigt og analytisk styrke. To Verdener (1905) er en kærlighedshistorie om en kunstnerisk begavet kvinde, hvis originalt skabende energi tørner sammen med det intellektuelle, reflekterende væsen hos den mand, hun elsker. En mandlig forfatters forbløffende tidlige og indlevede forsøg på at begribe kvinde og mand på lige fod og på at skildre parternes besvær med at forbinde det individuelle liv med kærlighedens.
Tekstudgivelse og noter ved Henrik Schovsbo, efterskrift ved Esther Kielberg.