Du er ikke logget ind
Beskrivelse
1975. Da Camilles mor dør, finder Camille mellem kondolencebrevene et mystisk brev uden afsender. Først tror hun, det er en fejl, men hver tirsdag ankommer et nyt brev. Hvert brev lægger et nyt lag til en kærlighedshistorie, der har sit udspring 30 år tidligere, og ganske langsomt afsløres en tragisk hemmelighed, som vedrører Camille selv. Det hele begynder i 1939, kort før Anden Verdenskrig. Den unge, lidt sky Annie kommer fra beskedne kår, men drømmer om at blive maler. Den lidt ældre og velhavende Madame M ønsker sig brændende et barn. Mellem de to unge kvinder opstår et venskab, og en dag stiller Madame M Annie et forslag, der får skæbnesvangre konsekvenser for dem begge. Romanen er uhyre velkomponeret og veksler ubesværet mellem Camilles historie og brevene fra den ukendte fremmede, som fremmaner et levende og stemningsfuldt billede af Paris under besættelsen. Man fornemmer, at romanen er baseret på grundig research, og figurerne er komplekse og troværdige - som læser får man nærmest mod sin vilje sympati for kvinderne og deres valg. En smuk og gribende roman - på en gang psykologisk thriller og historisk tidsbillede - om kærlighed, venskab, forræderi og hævn. Hélène Grémillon er født i 1977.
Hélène Grémillon er født i 1977. Hun er uddannet historiker og er i dag journalist på Le Figaro. Hun debuterede med denne bog, der er solgt til udgivelse i mere end 20 lande:
ITALIEN, SPANIEN, TYSKLAND, HOLLAND, UK, AUSTRALIEN, NEW ZEALAND, USA, ISRAEL, RUSLAND, SVERIGE, NORGE, FINLAND, UNGARN, TAIWAN, POLEN, SERBIEN, KROATIEN, ISLAND, KINA …
Bogen er nomineret til den fornemme franske pris: Prix Goncourt du Premier Roman Prix Goncourt du Premier Roman