Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Den magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne" af Anna James møder vi elleveårige Tilly, der elsker at læse og fortabe sig i bøgernes magiske verden.
Hovedpersonen i "Den magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne", Tilly, bor med sine bedsteforældre ovenpå den boghandel, de ejer. Der har Tilly boet siden hendes mor efterlod hende og forsvandt, lige efter Tilly var blevet født. Bøgernes verden har derfor en særlig tiltrækning på Tilly, for ligesom resten af familien, elsker hun at flygte ind i bøgernes univers og glemme alt andet omkring hende. En dag går det op for Tilly, at karakterer fra hendes elskede bøger dukker op i boghandlen. Anne fra Grønnebakken og Alice i Eventyrland er såkaldte bogvandrere; de vandrer fra bøgernes verden og ud i den virkelige verden. Sammen med sine nye venner begiver Tilly sig ud på en mission, om at finde ud af hvad der egentlig blev af hendes mor, da hun forsvandt for elleve år siden. Tilly får brug for alt det mod, hun kan finde, når hun begiver sig ind på ukendt territorium med spændende og skræmmende udfordringer.
"Den magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne" er Anna James’ første bog i serien om Tilly og den magiske boghandel. Bogen er desuden Anna James' debutroman.