Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I ”Til døden os skiller” fortæller Jens Andersen om den danske forfatter og lyriker Tove Ditlevsen, som levede et voldsomt liv og efterlod sig et markant aftryk på dansk litteratur.
Jens Andersen fortæller i "Til døden os skiller" indgående om Tove Ditlevsens liv som forfatter og som menneske. Hun voksede op på et fattigt Vesterbro i København, hvor arbejdsløsheden var stor og pengene små. Herfra udviklede hun sig til at blive en af Danmarks største forfattere og lyrikere med udgivelser som ”Barndommens gade” og ”Pigesind”. Men samtidig med hendes forfatterskab og tid som brevkasseredaktør, levede hun selv et tumultarisk liv i privaten med flere ægteskaber, et misbrug af alkohol og piller samt et skrøbeligt sind.
”Til døden os skiller” giver et enestående indblik i en af dansk litteraturs vægtige forfattere. Rigt illustreret med fotos.