Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Forfatteren stiftede bekendtskab med Tikkilki Pjetturssons billedkunst for 15 år siden, hvor han første gang besøgte Uummannaq. Gennem årene er han blevet mere og mere optaget af Tikkilis billeder. De hænger i mange hjem i Uummannaq og efterhånden også mange andre steder i Grønland og resten af verden uden for den lille nordgrønlandske by, der er Tikkilis hjemstavn.
Der er ikke tidligere udgivet en samlet beskrivelse af kunstneren og hans værker. Der har heller ikke været afholdt udstillinger uden for Uummannaq med hans værker. Årsagen hertil er givetvis, at hans billeder bliver solgt lige så hurtigt, som farverne tørrer på lærrederne. Han har aldrig haft så mange billeder på lager, at det har været muligt at få en udstilling aftalt og etableret. Det blev den udfordring, som gjorde det klart for forfatteren, at det var på tide at få udgivet en samlet beskrivelse af Tikkili Pjettursson og hans værker, mens det endnu var muligt at finde frem til et repræsentativt udvalg af hans billedkunst i private samlinger i Uummannaq.