- Bliv medlem
-
Log ind
Du er ikke logget ind
Log ind Opret dig - Kurv
Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Forfatteren mener, at vi har brug for travlhed for at kunne leve meningsfuldt i denne verden. Men at det ikke er ligegyldigt, hvad vi vælger at have travlt med. Tiden, tempoet og tomheden forklarer, hvorfor travlheden er blevet så nødvendig.
I de senere år er der skrevet en lang række bøger og utallige artikler om det moderne menneskes travlhed. Her beskrives det, hvordan vi har fået mere travlt, hvordan det er blevet en hverdagserfaring, at tiden går hurtigere og hurtigere og hvordan mennesket i dag er blevet slaver af uret. Det undersøges imidlertid ikke hvordan og hvorfor vi har fået dette tilsyneladende anstrengte forhold til tiden.
Tiden, tempoet og tomheden ser på, hvad det er for en tidsopfattelse, der gør, at tiden har fået den betydning i vores liv, som tilfældet er. Udgangspunktet er, at det ikke giver nogen mening blot at konstatere, at mange mennesker føler, at alting går for hurtigt og at det vil være godt med en langsommere rytme, der ikke stressede os så meget.
Mennesker har til enhver tid haft erfaringer med tiden. Men disse erfaringer og oplevelser er blevet fortolket på vidt forskellig måde. Det er disse fortolkninger, deres baggrund i tidsmålingens udvikling og deres konsekvenser for mennesket, der er temaet for bogen.
Bogens påstand er, at det moderne menneskes travlhed også må betragtes i et eksistentielt lys. Travlheden og det moderne menneskes hyperaktivitet knytter sig også til behovet for at fylde tiden ud, fordi dette er blevet det samme, som at fylde livet. Tidens fylde er livets fylde for det moderne menneske. Det kan vi ikke tale os bort fra, for det er ganske enkelt en måde at fortolke menneskelivet på. Derfor giver det ikke nogen mening at bede folk om at lave mindre, sætte tempoet ned, arbejde mindre, så af ræset o.l. For det drejer sig om en kamp mod tidens tomme rum. Bevidstheden om tidens tomme rum og tidens evigt flydende strøm, fylder mennesket med en angst, der som modvægt kræver masser af aktivitet.
Bogens tese er, at travlhed er godt, hvis det ikke er en rastløs variant der blot dækker over mangel på indre og egentlig kontakt med livet. Det vil sige en travlhed, der gør én fraværende i stedet for nærværende. Trøstehandlinger, som skal tilfredsstille det frustrerede behov for nærhed til livet og livsintensitet. Det drejer sig om at være til stede i det, man vælger at foretage sig og have ravlt med. Ellers er det, at følelsen af tomhed, utilfredshed og fornemmelsen af, at livet går forbi én med stadig højere hastighed, bliver den dominerende stemning.
