Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tidsmaskiner danner grundlag for mange af de store biografsucceser gennem de senere årtier. Men er tidsrejser ren science fiction? Nej, er svaret i Tid - Den relative virkelighed, de er ikke bare mulige, men uundgåelige, for faktisk rejser vi en smule i tiden, hver gang vi bevæger os. På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for små og store rejser frem og tilbage i tiden. Principperne bag forskellige typer tidsmaskiner - fra ormehuller til warpdrive - bliver lagt frem og diskuteret. At tiden kan forkortes og forlænges, og at vi måske kan bevæge os baglæns i den, rejser en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål: Kan vi påvirke vores egen fortid eller måske ligefrem forhindre, at vi selv bliver født? Har vi besøgende fra andre tidsaldre gående omkring os? Kommer årsag altid før virkning?