Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad enten du nyder en Darjeeling fra Himalayas bjergsider, nipper til en forårsgrøn Matcha fra Japan eller nedsvælger en hurtig kop pose-te fra køkkenskabet, tilhører du den voksende skare af te-drikkere.
Tag med forfatteren og teelskeren Knirke Egede, fotografen Morten Bengtson og tesalon-indehaveren Maria J. Petersen på en magisk og farverig rejse ind i teens mangfoldige verden.
Foruden personlige beretninger om små og store te-eventyr giver bogen en udførlig beskrivelse af de klassiske teer og masser af gode råd om opbevaring, køb og brygning af te.
Ingen bog om verdens mest udbredte drik uden inspiration til det perfekte te-selskab: Tid til the bringer den prisbelønnede te-salon Tea Times udvalgte opskrifter på fingersandwich, scones, lemon curd, tærter, cupcakes og andre lækre kager og søde sager, der går som hånd i hanke til en kop velbrygget te i hyggeligt selskab.