Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I Lisbeth Bendixens generationsroman "Thomas' billede" tegnes tre kvindeportrætter, der på hver sin måde afspejler samfundets og ikke mindst kvindefrigørelsens udvikling i løbet af det 20. århundrede i Danmark.
Da Sigrid dør som 75-årig, overtager hendes 50-årige datter Laura en kasse fra sin mor fyldt med dagbøger. Hun får via dagbøgerne kendskab til den unge Sigrids indre liv, hvor frihedsdrømme og kunstneriske idéer endnu står i fuld flor. Senere blev netop de kvaliteter fortrængt af rollen som mor og hustru med dertilhørende gøremål i hjemmet.
Laura fik i kontrast til sin mor mulighed for at udleve sig selv som kunstmaler, men har til også oplevet, at der ikke er plads til både at være frihedssøgende kunstner og familiemenneske - i hvert fald ikke som kvinde. Hun har levet efter devisen om "enten-eller".
Det ser umiddelbart ud som om Lauras voksne datter, der bor i et kollektiv med sit barn, har formået at forene det hele i ét liv. Men under overfladen lurer et begær, som ikke kan få forløsning.
Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.Fil størrelse: 166506 KBIndlæst af: Anne-Grete Hovgaard