Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I “This Land” giver journalist Owen Jones sin analyse af den nuværende politiske situation i Storbritannien og kommer samtidig med sit bud på hvad næste træk bliver for briterne.
Den globale Corona-krise har været en kærkommen mulighed for Storbritannien til at gentænke hele deres politiske system, i håbet om at rette op på den stigende sociale og økonomiske ulighed, der findes overalt i Storbritannien. Disse omskiftelige tider har bevist, at intet er umuligt, selv ikke en kæmpe politisk reform. Og dog; I 2019 oplevede partiet Labour deres største valgnederlag siden 1935, og visioner om fremtidens Storbritannien blev hurtigt slukket. I “This Land” giver Owen Jones et indblik i bevægelsen; hvordan den lovede at ændre alt, men i stedet måtte se sig slået af større kræfter, og hvordan den kan genvinde sin styrke i en forandret verden. Owen Jones tager også et kig på de senere års politiske kurs gennem interviews med flere fremtrædende politikere. “This Land” er Owen Jones indsigtsfulde fortælling om håb og moderne hybris. Det er samtidig en påmindelse om, at alting har sin pris, og at politikere ikke kan opnå success, hvis de ikke er klar til at lære af deres fejl. Vi er i stand til at opbygge et mere retfærdigt samfund, hvis vi er i stand til at lære af vores tidligere fejl.