Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde" er en af de klassiske historier, som man husker.
I slutningen af 1800-tallet skaber den milde og høflige gentleman, Dr. Jekyll, en eliksir i sit laboratorie, der vil gøre ham i stand til at udleve sine mørkeste ønsker - uden at få et blakket ry eller kompromittere sin stand i samfundet.
I "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde" følger vi en af Jekylls gamle venner, advokaten Utterson, der forfærdes da han hører om skumle hændelser i Londons gader begået af en mystisk mand, kendt under navner Mr. Hyde. Hans interesse for sagen skærpes, da han erfarer at den voldelige og ondskabsfulde Hyde arbejder for Jekyll.
Denne fantastiske victorianske romanklassiker er en historie om konflikt mellem psykologi, videnskab og religiøs moralitet, der fundamentalt er et studie af den menneskelige naturs dualitet.