Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I vores moderne verden går mange mennesker ned med stress og ender i langtidssygemeldinger. Det er langt fra sjovt, og det kan være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. "Tag på arbejde" er skrevet af de to psykiatere Jesper Karle og Lars Aakerlund, og bogen sætter fokus på fejlbehandling af stress og måder vi kan håndtere psykiske helbredsproblemer.
I "Tag på arbejde" møder du danskere, der har oplevet fejlbehandlinger af læger, der kun har gjort deres tilstand værre. Men hvorfor bliver så mange fejlbehandlet? Og hvad kan vi gøre ved det? Det giver forfatterne her deres bud på.