Du er ikke logget ind
Beskrivelse
”Tabte drømme – kvinder og spontan abort” er skrevet til dig, der har været igennem en ufrivillig, spontan abort eller har det tæt inde på livet.Måske føler du, at din sorg er for stor, når spontan abort er så normalt? Måske er du bange for at blive gravid igen? Eller måske føler du, at din familie og dine venner ikke forstår dit tab?
Du er ikke alene.
Hvert år i Danmark slutter 20.000 graviditeter alt for brat. Langt de fleste i første trimester. Mange kvinder har svært ved at ryste sorgen af sig og kæmper med spørgsmål om skyld og sorg og er angste for at blive gravide igen.
I bogen fortæller forfatteren hudløst ærligt om sine egne tre spontane aborter. På overfladen så alt godt ud, men indvendigt var følelserne ved at overmande fornuften. Sideløbende deler 15 andre kvinder også deres personlige historier om at miste, og jordemoder Lise Unmack sikrer det faglige fundament i bogen.
Beretningerne er alle et vidnesbyrd på den flodbølge af følelser og tanker, der følger en spontan abort.