Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Simon Strauss er en af tysk samtidslitteraturs største og mest lovende stjerner, og hans debutroman "Syv nætter" bliver af mange litteraturkendere anset for at være et nøgleværk for den generation af unge tyskere, der blev født efter den kolde krigs afslutning.
"Syv nætter" er historien om en næsten 30-årig mand, der frygter at træde ind i dette nye livsstadie uden at have noget substantielt at vise frem fra sine første 29 år. Han længes efter en test, et ritual eller en manddomsprøve til at gøre overgangen officiel, og drømmer om at leve i en mere åben, omsorgsfuld og næstekærlig verden.
I Simon Strauss' bog bliver hovedpersonen udsat for netop den prøvelse han ønsker: hver nat i en uge skal han begå, opleve og mærke konsekvenserne efter en af de syv dødssynder. Til sidst vil han så stå tilbage en mere åben, voksen mand, der er afklaret med dødssyndernes plads i livet.