Du er ikke logget ind
Beskrivelse
2017 markerer 500-året for Reformationen. Derfor vil der blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af Luthers 95 teser og teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.
Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? I "Syv myter om Martin Luther" er forfatter og professor Frederik Stjernfelt gået til kilden selv og dekonstruerer gladeligt de opbyggelige myter om ham.
"Syv myter om Martin Luther" er en lærd og provokerende debatbog, hvori Stjernfelt blandt andet genlæser Luthers berømte "Tischreden" og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virke.