Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Antologien Syndens sold indkredser konsekvenser af den franske tænker René Girards storstilede projekt: At udarbejde en fundamentalantropologi, der ikke blot forklarer kulturens tilbliven, men også dens iboende trang til selvdestruktion og dens egen indlagte strategi for at gøre sig immun over for destruktionen. Girards teori knytter trangen til at skabe syndebukke sammen med den mekanisme, som han kalder det mimetiske begær - at vi i vores begær og ønsker efterligner hinanden, så at vi ønsker det, som de andre ønsker, og begærer det,som de andre begærer.
Antologi tydeliggør med sine forskellige bidrag, hvordan det er muligt at anvende Girards teori på så forskellige områder som litteraturvidenskab, filosofi, religionshistorie og teologi. Temaerne spænder fra læsninger af Shakespeare, Kirkegaard, Det Nye og Det Gamle Testamente, til problematiseringer af dogmatikkens traditionelle måde at udlægge Jesu død som et offer til Gud på, til overvejelser over forholdet mellem religion og vold.
Bidrag af Carsten Bruhn, Joakim Garff, Per Bjørnar Grande, Hans Jørgen Lundager Jensen, Robert G. Hamarton-Kelly, Hans Vium Mikkelsen, Mogens Pahuus, Sigfred Pedersen, Paul Ricoeur, Esben Thusgård, Gianni Vattimoog James G. Williams.
Antologien er redigeret af lektor ved Hjørring Seminarium Jørgen Jørgensen, der
er mangeårig kender af Girards forfatterskab, og redaktør af den kommende Girard
antologi: Verdens vold - voldens verden.