Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En storslået slægtsroman om fortidens fortielser og hemmeligheder.I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. Verdenskrig. Deres lille søn Edvard er sporløst forsvundet, men dukker fire dage senere op et helt andet sted i Frankrig. Hvor har han været? Og hvem har taget sig af ham?Efter forældrenes død vokser Edvard op hos sine bedsteforældre på en gård i de norske fjelde. Da bedstefaren dør, står Edvard tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Hvad lavede hans forældre i Frankrig? Hvorfor begav de sig ind i den afspærrede skov? Og hvem er det, der har sendt en imponerende trækiste, som bedstefaren skal begraves i?Jagten på svar fører den 23-årige Edvard til Shetlandsøerne og Frankrig, hvor han må grave i de mørkeste kroge af slægtens historie, der viser sig at være nært forbundet med det 20. århundredes store europæiske tragedier. Pressen skriver: »’Svøm med dem som drukner’ er med sine thrilleragtige elementer samtidig et melodrama… Og så behandler romanen seriøst skismaet mellem landlige rutiner og opbrud.«**** – Niels Houkjær, Berlingske »Intet mindre end storslået.«****** – ALT for damerne»En stor og robust mysterieroman«– Jyllands-Posten»Prisvindende roman er gedigen underholdning.«– Weekendavisen»Lars Mytting er en plotmager af Guds nåde.«– Politiken»Romanen tager dig med ind i det levede liv på en nænsom og til tider melankolsk måde.«***** – Femina