Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Vinder af Nordisk Børnebogspris 2005
En spændende og smuk roman med mytiske toner, elver og dværge.
Signý ligger på hospitalet. Hun blev kvæstet den aften, de tog en pause fra rollespillet for at hente Vera, der var på arbejde. Netop den aften havde Signý endelig fundet et navn til den karakter, hun spiller. Navnet er Leda. Nu, efter ulykken, vågner Leda - Sværdbæreren - i en fremmed verden, hvor en vanskelig og farlig opgave venter.
Men ingen ved, om Signý nogensinde vågner fra sin dybe søvn. På hospitalet bliver hun besøgt af sin familie og sine venner, og læseren lærer dem at kende, mens de på hver deres måde våger ved sygesengen og venter på livstegn.
Sværdbæreren er en forunderlig og spændende fantasy roman, hvor eventyr og virkelighed på sælsom vis flettes ind i hinanden.
Den islandske forfatter Ragnheiður Gestsdóttir har modtaget Nordisk Børnebogspris for sit for-fatterskab og især for denne bog. Hun har skrevet og illustreret over 20 bøger og har modtaget flere priser for sine værker i Island.