Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bekymringen for den danske befolknings sundhedstilstand er voksende i disse år, og stadig flere sundhedskampagner iværksættes for at fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv – for mere motion og sunde kostvaner og mod fedme, rygning, alkohol osv. osv. I takt hermed øges behovet for indsigt i, hvordan man som sundhedsprofessionel formidler sundhedsbudskaber, så de rent faktisk virker efter hensigten og samtidig er etisk forsvarlige. Sundhedspædagogik – viden og værdier behandler det teoretiske og filosofiske grundlag for udvikling af og refleksion over sundhedspædagogiske tiltag. Som titlen angiver, beskæftiger bogen sig med to centrale dimensioner i sundhedspædagogikken: dels den viden, man i dag har om sundhed og pædagogik, dels de værdier og holdninger, der ligger bag, og som kommer til udtryk i den sundhedspædagogiske indsats for sundhedsfremme og forebyggelse. I bogens tredje del knyttes de teoretiske refleksioner an til forebyggelse og sundhedsfremme gennem en række praktiske eksempler. Bogen henvender sig til såvel bachelor- og masterstuderende inden for sundhedsområdet som til praktikere og sundhedsprofessionelle. Herudover vil den være interessant læsning på lærer- og pædagoguddannelserne, for universitetsstuderende og for poliske beslutningstagere på sundhedsområdet. Karen Wistoft er ph.d. og ansat som post.doc på Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.