Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sundhedspædagogik og kommunikation indgår i Munksgaards nye serie til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Alle bøgerne i serien er skrevet helt fra bunden af, ud fra den uddannelsesordning, der træder i kraft 1. januar 2013. Hver bog i serien får egen i-bog med en masse supplerende materiale. Faget Sundhedspædagogik og kommunikation har fokus på sundhedsbegrebet og på social- og sundhedsassistentens opgaver i forbindelse med at inddrage og ansvarliggøre borgerne i deres egen stræben efter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og i rehabiliterende forløb. Dermed bliver pædagogiske - og især sundhedspædagogiske - tilgange og kommunikation væsentlige omdrejningspunkter i faget. Bogen udmærker sig specielt ved at koble de tre store områder sundhed, pædagogik og kommunikation og relatere dem til social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde. Indholdet er relevant for eleven både som sundhedsperson og privatperson. Bogens styrke er endvidere, at den gør komplicerede begreber og teorier forståelige og handlingsorienterede.