Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Mange mennesker slås med infektioner, som det tilsyneladende er svært at få bugt med. Infektioner, der ofte kan være ledsaget af problemer med fordøjelsen.
Tilfælde af allergier, fødevareoverfølsomhed, led- og muskelsmerter, autoimmune sygdomme og visse kræftformer er stigende. Nye farlige bakterier, der er multiresistente over for antibiotika, rammer os hyppigere.
Mange griber til penicillin; det hjælper oftest kun en overgang. Men hvad kan vi så gøre?
Jo, vi må søge, finde og behandle årsagerne. Det betyder, at vi skal styrke immunforsvaret gennem sund kost og kosttilskud, ligesom det nok er klogt at tage vores livsform op til kritisk revision.
I Pernille Lunds Styrk immunforsvaret er hovedvægten lagt på de praktiske løsninger. Du kan bl.a. læse om:
- Hvordan immunforsvaret fungerer
- Hvorfor mange får infektioner i weekenden og i ferierne
- Vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter og homøopatiske produkter, der styrker immunforsvaret
- Allergier, gigt, autoimmune sygdomme og kræft
- Tips til en god fordøjelse
- Gode råd mod 60 lidelser og sygdomme
- Anti-inflammatorisk levevis
Desuden rummer bogen opskiftsamlingen Den rette kost - fuld af lækre og effektive opskrifter.
Pernille Lund er naturopath/biopat ibm og freelancejournalist. Siden 1987 har hun haft egen klinik og undervist om immunforsvaret på de forskellige alternative skoler. Pernille Lund har en velbesøgt brevkasse i ugebladet Hendes verden. På Hovedland er tidligere udkommet Immunforsvarets nye ABC.