Store øjeblikke

21 forfattere med forskellig baggrund skriver hver et kapitel om et møde eller en begivenhed, som har gjort et særligt indtryk på dem, og som fik stor betydning for tiden, der kom. Det er erindret liv, ikke fiktion, der beskrives. Det kan dreje sig om musik, en rejse, en afsked med en elsket person, en fødsel, en krigsoplevelse, en særlig skolelærer, en digter. Oplevelserne er mangfoldige, men alle store.

Jens Blendstrup fortæller lavmælt om den definitive afsked med moderen, som dør et halvt år efter faderen. Min mor var bare faldet om. Og nu lå hun så der og var borte. Året var 2002. De blev begge 74 år. Det var ikke meget. Jeg troede, de ville blive meget gamle. Men da det kom til stykket, vidste jeg godt, at min far havde levet hårdt, og at min mor havde levet lige så hårdt, med ham. Og for ham. Han var en mur, og hun var et træ.

Benny Lautrup fysikprofessor, er så heldig i 2. mellem på Enghavevejens Skole i København at møde en lærervikar, Henning Skaarup, der kan se, at ’Benny skal have lov til at læse’. Min stedfar, som på det tidspunkt var slagteriarbejder, og min mor, som tidligt om morgenen gjorde rent på en skole, lod mig bo hjemme resten af mellemskolen, gymnasiet og det første år på universitetet. Først nu fatter jeg, hvilken gave det var. Vi boede jo fem i en lille treværelseslejlighed.

Monica Krog-Meyer pogramvært på DR P4, møder som teenager en smuk, næsten jævnaldrende pige med dansk/fransk baggrund. Pigen får senere succes i Frankrig som sanger med gruppen ’Il étai une fois’; men hun dør tragisk ung. Joëlle hed hun, min bedste veninde. Hun kunne synge og spille guitar – kendte et hav af amerikanske sange – hun kunne også tegne, var altid stangsmart klædt og havde let ved at følge med i skolen, sprogligt begavet, som hun var.

Ole ’Bogart’ Michelsen skriver, nej ikke om film, men om øjeblikke sammen med et lille, firbenet væsen: Når hun ser på mig, kan hun ikke administrere sin glæde. På gårdspladsen øjner jeg en lille prik med store ører. Hun stryger lige imod mig uden en lyd. Formentlig er hun ikke helt sikker på, at det er mig. Når hun når frem, begynder hun at pibe, samtidig med at jeg siger: ’Nå, er du dér. Er det dig!’ eller lignende idiotiske ting, som hun forstår.

***

Redkatører:

Exam.art. i Kultursociologi fra Kbh. Uni. 1978. Medredaktør af Vil du være med? Fællesaktiviteter børn og gamle, 1995. Skrev i 1997 Læge Esther Møllers erindringer. Medredaktør og medforfatter af erindringsbogen En dag i mit liv, 2007. Medredaktør og medforfatter af Spor i tiden, 2008 og redaktør og medforfatter af Natten jeg aldrig glemmer, 2010.

Cand.polyt. 1955 fra Danmarks tekniske Højskole (nu DTU). Ph.d. i 1969. Rejst og forelæst over store dele af verden. Forfatter og medforfatter til mere end 100 videnskabelige publikationer, bl.a. et par lærebøger. Udkom i 1986 med romanen Adams øje, i 2006 med novellesamlingen Karruselvalsen. Udgav i 2003 cd’en Northen Lights med egne melodier. Medforfatter og medredaktør til erindringsbøgerne En dag i mit liv, 2007. Spor i tiden, 2008 og Natten jeg aldrig glemmer, 2010. Seneste udgivelse At vælge sit liv, 2009.

***

Flaptekster:

Kapitlerne i denne antologi beskriver alle reelle oplevelser og er ikke fiktion. Hvert kapitel handler om en oplevelse, et afgørende øjeblik, der bliver stående i erindringen. Det kan være mødet med en person, der fik særlig betydning for samfundet eller for forfatterens eget liv; det lykkelige møde med livets begyndelse eller det at skulle tage afsked med en elsket person ved livets afslutning. Et stort øjeblik som at bestå afgangsprøven til et ønsket studium eller et gensyn med et særligt landskab eller en geografisk lokalitet. Alt sammen store øjeblikke, der bliver stående i erindringen.