Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I Stemmen og Fænomenet gennemfører Jacques Derrida (1930-2004) en dekonstruktiv læsning af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938). Bogen udkom oprindeligt på fransk i 1967 og i dansk oversættelse i 1997. Den har en indledning af lektor Adam Diderichsen.
Derridas projekt er at vise, at Husserls sprogforståelse på væsentlig vis forudsætter den måde, hvorpå sproget altid er blevet tænkt i den vesterlandske metafysik.
På trods af Husserls ønske om at starte forfra i filosofien er han således uhjælpeligt fanget i det spil, som han netop ikke vil spille, nemlig metafysikkens spil.