Stedssans

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til Stedssans - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet.

Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forforfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen.

Stedssans lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten.