Steder i stykker

I september 1997 mødtes 14 forfatter, nogle billedkunstnere og et par litterater i landsbyen Kvols ved Hjarbæk fjord. De kom fra hele Norden; fra Sverige, Norge, Finland, fra det samiske område, fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark. De mødtes og samledes omkring temaet Den ny hjemstavn i nordisk litteratur. Eller sagt på jævnt dansk: Hvad betyder det at komme et sted fra, at høre hjemme? Det betyder uendelig lidt, lyder svaret, hvis man zapper rundt mellem døgnets tilbud, blader i Bilka-kataloger, orienterer sig i tidens teater- og kulturliv eller i den mondæne, moderne digtning.

De 14 forfatter der satte hinanden stævne i Kvols vendte tingene på hovedet. »Jeg er kvolsmopolit.« Sagde den värmlandske forfatter Bengt Berg og udtrykte dermed digtertræffets tema på anden vis. For hjemstedet spiller en særlig rolle for sindelag og erfaring. Stedet er virkeligt og til stede som spor i os, samtidig med at vi overalt er omgivet af verden. Verden er i os, og verden er om os. Verden er både det lokale og det globale.

»Vi har brug for at kende os selv hele vejen rundt, at være blandt kendinge og at komme overens med stedet i os selv så vi kan genkende og forholde os til stederne udenom,« skriver Johs. Nørregaard Frandsen. Herom handler de digte, fortællinger, essays og billeder der kom ud af mødet med Kvols.