Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimeret, til tider karikeret, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet accelereret, hvor overskrifter skifter i turbofart. Håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Spor af sorg. Skal vi lade som ingenting? Dykke lidt ned og kigge på dem eller haste videre? Det bestemmer læseren. Så kære læser! Jeg har lukket et af mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.
Uddrag af bogen En uventet gæst
Sorg er ikke en livsbetingelse sorg er mange ting man kan leve uden økonomiske sorger man kan lægge sorgen på hylden man kan sige den tid den sorg indtil den dag hvor sorgen banker på døren
Om forfatterenCarsten Vilches har en baggrund som socialrådgiver, coach, healer, fys., massør, sorg/krise, nabokonfliktmediator. Han har arbejdet inden for psykiatri, flygtninge og indvandrere. Beboerrådgiver i sociale boligområder. Sagsbehandler, personlig og økonomisk værge. jobkonsulent. Projektarbejde, bestyrelsesarbejde, nævning. Internt TV, nærradio. Han har tidligere udgivet Tilbage på sporet.