Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I flere årtier har debatten om modersmålsundervisning været en del af den integrationspolitiske dagsorden - ofte med et ideologisk tvist.Omar Dhahir (Ph.d.) peger i denne bog på, hvordan sprog og identitetsdannelse blandt unge tosprogede ofte afkobles i tilegnelse af deres modersmål og hjemmesprog.Resultatet er en uheldig parallelitet mellem en dansk og en arabisk identitet hos unge, som er fanget i to sprog, rodfæstet i hver deres kultur og virkelighed - og hvor udveksling sjældent sker.Forfatteren argumenterer for, at identitetsdannelse, socialiseringsprocesser og modersmålsundervisning kan kobles i en målrettet pædagogisk indsats, hvor modermålet er en vigtig nøgle til forståelsen af det danske samfund og den danske kultur.I bogens anden del præsenteres en kvalitativ undersøgelse af baggrund og motivation for fortrinsvis arabiske unges studier i arabisk ved danske universiteter. Forfatteren trækker i sin analyse en vertikal linje fra universitetet ned til folkeskolens indskoling og til spørgsmålet om modersmålsundervisning og en problematisk integrationsindsats.SPØRGSMÅLET OM MODERSMÅLET henvender sig til professionelle, der beskæftiger sig med sprog, læring og undervisning, og til alle der interesserer sig for integrationsspørgsmålet i en bredere samfundsmæssig kontekst.Om forfatteren:Omar Dhahir (f.1951) er født i Irak og har været bosat i Danmark siden 1985.Han har studeret engelsk og russisk på Baghdad universitet, og engelsk på Damaskus Universitet. Han er Cand. Negot. fra Odense universitet, og har en Ph.d. i Interkulturel Kommunikation fra SDU.Omar Dhahir har arbejdet som tolk for Dansk Flygtningehjælp i starten af 1990erne, og som konsulent i interkulturel kommunikation ved Center for Integration- Odense kommune, 2000-2002. Han har siden 1994 undervist på Syddansk Universitet, Handelshøj skolen i København, Roskilde Universitet, Lærerseminariet i Odense og på Aarhus Universitet.Forfatteren har deltaget aktivt i integrationsdebatten i Danmark, hvor han har skrevet adskillige artikler i dagspressen og holdt talrige foredrag blandt andet om integration, tolkning og kommunikation.Omar Dhahir er desuden forfatter til bøgerne Hjemme igen og Nutidens paradis.Fil størrelse: 895 KB