Du er ikke logget ind
Beskrivelse
At spise sundt behøver ikke at være besværligt og kedeligt, tværtimod. Dog kan det nogen gange være svært at gennemskue, hvordan energi-fordelingen er i den mad man tilbereder. I bogen Spis godt. Det fedtfattige køkken er der hjælp at hente. Den består af en samling inspirerende opskrifter til alle, som ville spise fedtfattigt og samtidig få alle de nødvendige næringsstoffer, som vores krop behøver, De fleste mennesker har ikke behov for mere end 1800-2000 Kcal om dagen. Alle opskrifterne i bogen tager hensyn til dette.Bogen er opdelt i 7 kapitler, der omhandler brød, pasta, ris og bønner, grønt, kød, kylling og kalkun, fisk og skaldyr samt desserter. Her findes opskrifter på alt fra hurtige hverdagsretter til flotte gæsteretter, der dog hverken kræver en mesterkok eller flere timers forberedelser. Bogen tager også hensyn til de små husholdninger idet alle opskrifter er angivet til både to og fire portioner.Spis godt indeholder ikke færdige madplaner som skal følges strengt, hvis man vil tabe et par af de overflødige kilo. I stedet kan man vælge blandt bogens opskrifter og sammensætte dagens måltider ud fra, hvor sulten man er, hvor megen tid man har, og hvad man har lyst til at spise.Der er 175 opskrifter at sammensætte sin egen menu ud fra, alle med tydelige tabeller med angivelse af energi målt i kJ og kcal samt fedt målt i gram. Næringsværdien er beregnet for alle opskrifterne. Det gør det lettere at holde øje med, om man får tilstrækkelig af de næringsstoffer kroppen hver dag har brug for.Bogen indeholder desuden ca. 80 flotte og appetitvækkende billeder.