Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen giver et praktisk indblik i spindoktorarbejdet som det foregår i Danmark i disse år. Den fortæller i journalistisk form om en række autentiske historier som analyseres og kommenteres med udgangspunkt i spørgsmål som: Blev medierne håndteret vellykket? Opnåede spindoktoren, hvad han ville - og hvordan? Lod journalisterne sig manipulere eller gennemskuede de spillet? Måske gennemskuede de det, men var ude af stand til at yde et modspil på grund af deadline og knappe ressourcer? Og hvad med borgerne: Var det etisk forsvarligt, hvad der foregik? Kan der udledes nogle generelle indsigter af forløbet? Svækker eller styrker spindoktorens arbejde vores politiske system?