Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Daniel Disling har lagt det hårdkogte journalist-liv bag sig, og han er nu informationsdirektør i Boma, et tysk medicinalselskab, som netop er ved at introducere en ny slankepille på det danske marked. Under et besøg i Bomas udviklingsafdeling i Kina, kommer Daniel i besiddelse af dokumenter som bringer ham i en alvorlig loyalitetskonflikt. Samtidig dør unge kvinder i Danmark af en besynderlig influenza ...
Bogen er en efterfølger til Solo, men kan læses uafhængigt.
”… En medrivende og spændende historie, hvor det mildt sagt går over stok og sten.Forundrede og forargede følger vi, hvordan overløberen Daniel Disling gradvis rykkersine etiske grænser i slet retning i en stadig jagt på penge og anerkendelse. Romanengiver en fin fornemmelse for, hvordan den, der én gang er trådt over stregen til »the dark side« er taget til fange af skæbnen og er tvunget til at følge de nye regler.”- WeekendAvisen
”… en omfattende historie om betændt medicinalindustri, kynisk offentligheds-manipulation, politi-lækager, journalistiske skurkestreger og stjernestunder samt en generel ironiseren over livet i overhalingsbanen.”- Jyllandsposten
”Med rod både i privatlivet og det professionelle har Miki Mistrati sørget for, der er lagt i ovnen for Daniel i spændingsromanen Spin.”- Dagbladenes bureau:
”Romanen "Spin" er godt og effektivt håndværk, man har lyst til at læse færdig i ét hug. Handlingen er spændende hele vejen og med mange gode detaljer og miljøbeskrivelser, hvor man så at sige føler, at man kender typen.”- Nordjyske Stiftstidende
”Spænding uden svinkeærinder. Miki Mistrati maser historien effektivt igennem plottets støbeform uden alt for mange dvælende beskrivelser.”- Ekstra Bladet
”HISTORIEN OM Daniel Disling er en klassisk Faustfortælling, hvor den engang så idealistiske journalist har solgt sin sjæl til djævelen i form af det store multinationale medicinalselskab. En lidt firkantet fortolkning af godt og ondt, jovist, men Daniel har ubetvivleligt skiftet side og oplever da også en form for personlig splittelse, da det kommer frem, at hans firmas nye slankemiddel måske har været skyld i flere kinesiske forsøgspersoners død.”- Politiken
***** - Jyske Vestkysten
Om SOLO skrev anmelderne bl.a.
"alle, der nogen sinde har sat deres ben i nærheden af mediebranchen, vil labbe Mistratis psykologiske thriller i sig. Det samme gælder læsere, der vil have indblik i den magt, medierne har i forhold til beslutningsprocesser i det omgivende samfund" - Ekstra Bladet: *****
"Der bliver virkelig gået til stålet, og detaljerigdommen er imponerende (...) man læser lystigt videre, mens Daniel efterhånden udvikler sig til dansk journalistiks Patrick Bateman" - Journalisten