Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tre drenge er på flugt fra deres fædre. Jakob er stukket af på grund af sin ildesete lidenskab for film for at arbejde som filmoperatør. Hans lillebror Johan er den indelukkede dreng. Han er på flugt ind i sig selv og drømmer om en pige, som han ikke ved, hvad hedder. Så er der Levi. Den sidste af de tre, der giver sig selv et nyt navn, på flugt fra sin far, der vil slå ham ihjel.
Dette er skæbneberetningen om tre ensomme drenge, deres møde med sig selv og deres forhold til biografen Staniland. De har det til fælles, at ingen af dem er accepteret for at være den, de er. Og hvad sker der, når andre ønsker, at man er en anden, end den man i virkeligheden er? På blot seks dage forandres alting. Hver af drengenes historier flettes sammen i et net af navne og identiteter, der leder hen til et skæbnesvangert møde, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed synes opløst.
"Sorte scener er intenst og skarpt skåret hele vejen,og det varsler godt for Peter Alsteds næste bøger."
Kristeligt Dagblad
"Ambitionerne fejler ikke noget. Det gør talentet heller ikke. Rystende stærk læsning."
Lokalavisen Frederiksberg
"Sorte scener kulminerer i en dramatisk slutscene, der heldigvis efterlader læseren i en tilstand af ægte tvivl og ængstelse."
Weekendavisen
"En eksperimenterende debutbog med meget lovende ansatser."
Bibliotekernes lektørudtalelse"
Anbefalingen er klar."
Litteratursiden.dk