Sorg

Jeg-fortælleren, en aldrende mand, taler i én lang monolog, især til sin søn, men også til gamle venner og to kvinder, som har betydet noget for ham. Bogen tegner et portræt af en eksistens, der slås for retten til at lide, til at være filosofisk. Der er en jødisk baggrund, måske et ophold i en koncentrationslejr, men især en påvirkning fra jødisk mystik. Det gennemgående tema er livslede og ensomhed.