Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Bogen her er en introduktion til en kompliceret kristen tænker, og den yder naturligvis ikke hans dybere filosofiske og psykologiske studier rimelig retfærdighed. Men jeg håber, at den – helt i kierkegaardsk ånd – må tjene til at konfrontere læseren med sig selv og sin Gud og inspirere til et dybere bekendtskab med de vanskelige værker, som kun er behandlet overfladisk i denne bog."
Ben Alex fortæller om de religiøse sider af Søren Kierkegaards forfatterskab, hans indre rejse og forsøg på at leve et autentisk liv. Bogen byder endvidere på interviews med mennesker, hvis liv og trosretning i høj grad er blevet påvirket af Søren Kierkegaards tanker.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.