Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I SMIL vi skal spise gør Jesper Juul det klart, at måltidet ikke kun er et spørgsmål om at blive mæt, men i lige så høj grad et værdifuldt samvær, hvor man kan opleve stemningen i familien.
Jesper Juuls overvejelser og forslag er gode at orientere sig efter for at få afklaret sine egne ønsker, værdier og krav til familiens hverdag.
Citater fra bogen:
«Familiens køkken fungerer i høj grad som hjemmets ""hjertekammer"".»
«Tiden i køkkenet er ikke en tid, man stjæler fra sine børn. Det kan godt være, at de hellere lige vil leges med eller underholdes, men der er andre næringsstoffer, som de af mangel på erfaring ikke kender til, før de har levet med dem i nogle år og optaget dem i deres eksistens via osmose. Barndommen er eksperimenternes tid. Vi må eksperimentere for at føje erfaring til visdom, perspektiv til lyst og for at skabe vores egen identitet og værdier. Det foreløbige resultat bliver først tydeligt, når de er flyttet hjemmefra.»
«Skulle nogen læsere føle sig inspireret til at inddrage børn i madlavning, er det vigtigt, at man ikke laver et større projekt ud af det for børnenes skyld.»
«Det er kun sammen med forældre, børn får mulighed for at opleve voksne, som også gør ting på voksnes præmisser. Man kan udtrykke det lidt forenklet ved at sige, at børnene lærer at være børn i institutionerne, men det er kun hjemme de kan lære, hvad det vil side at være voksen. Begge dele er vigtige ingredienser i en god opvækst.»