Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Intenst og følsomt romanportræt af den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig.
Woodman-familiens lejlighed er fuld af krukker og kander, bøger og lærreder. Francesca har indrettet badeværelset som mørkekammer. Her søger hun hen, når forældrenes kunstnervenner bliver for højrøstede over middagsbordet, eller ideerne hober sig op. At det er en kamp at overleve i 80'ernes New York, overskygges af begejstringen over det ene kunstneriske eksperiment efter det andet.
Som datter af en keramiker og en maler har Francesca fået kunsten ind med modermælken, men da hun er færdig med sine studier og skal til at stå på egne ben, virker meningen med det hele pludselig mere flygtig end nogensinde.
Slugt er en roman om at lade sig opsluge og i sidste instans fortære af det man elsker. Om lidenskab, forelskelse, tab og sorg. Med indlevelse og nerve tegner Christina Englund et portræt af et enestående og vildt kunstnersind og indkredser ét af de sværeste spøgsmål overhovedet, nemlig selvmordet.
Fil størrelse: 1184 KB