Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Skateboarderen over dem alle, Tony Hawk, er intet mindre end genial, synes Sam. Og da Sam laver sit livs vildeste kickflip uden for banen, viser det sig, at han også er et geni her. Tony Hawk bliver nemlig Sams støtte og rådgiver i hans livs hidtil mest omfattende krise.
Sam bor sammen med sin mor, der er dobbelt så gammel som han, nemlig 32 år. Sam har nogenlunde styr på sit ret almindelige teenageliv med drømme og bekymringer om skolen, vennerne, fremtiden, sex og den eneste ene.
Den sidste finder han, da Alicia kommer ind i hans liv. Ret hurtigt tager deres forhold en dramatisk drejning, og
pludselig skal Alicia og Sam træffe en række vigtige valg, som alle får stor betydning for deres fremtid.
Og det er her, at Tony Hawk viser sig fra sin allerbedste side.
SLAM er en roman om kærlighed, venskab, ansvar og glæde. Det er en roman, der henvender sig til teenagere - og alle dem, der engang har været det.