Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Skrivelyst ikke er forbeholdt danskfaget, men ses som en ressource og kompetence til læring i og om alle fag og fagfelter. Denne bog præciserer pædagogiske principper til udvikling af skriftsproglige kompetencer på tværs af fagene, for hvordan tilrettelægges en skriveundervisning, så skribenten både støttes i sin lærings- og skriveproces og samtidig bevarer ejerskabet til sin tekst og interagerer i en faglig og social kontekst.
Stilladserede skrive - og læreprocesser er derfor et centralt element i bogen, og der gives eksempler på og forskningsbaserede argumenter for, hvorfor det fx ikke er snyd – men et pædagogisk must – at undervise i alle skriveprocessens faser ved at bruge fx modeltekster. Der gives eksempler til pædagogisk praksis inden for de fleste fag i grundskolen og til forskellige klassetrin, da hvert fag – eller faggruppe – har sine specifikke karakteristika, som også må medtænkes i lærings- og skriveprocesserne.
Antologiens målgruppe er lærerstuderende, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der professionelt beskæftiger sig med skriftsprog. Bogen er relevant såvel i tilrettelæggelsen og evalueringen af almenundervisningen som i specialpædagogiske tilbud.
Antologien kan ses i forlængelse af antologierne Skrivelyst og læring (2011), Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv (2012) og Skrivelyst i børnehaven (2012), Dansk Psykologisk Forlag.
Forfattere