Hvorfor ser de mig ikke

Laila vil elskes, have et rigt liv, og være synlig lige som de andre, kongefamilien, de berømte og alle dem, der får succes. Hun hader sin baggrund, vil væk fra den, og det skal være med en mand, der er stærk og kan give hende det, hun drømmer om; tryghed, kærlighed, penge og frihed. Men hun synes konstant at vælge forkert og føler sig snydt og manipuleret, når hun oplever, at hun blot er en brik i et større spil. Vreden rejser sig i hende, hun vil gøre oprør, men styres af følelser, der holder hende fast i den onde cirkel. Og måske er det hendes egen skyld? Måske er det rigtigt, at hun ikke er fornuftig nok, at hun er alt for følelsesladet og for nemt taber hovedet? Det går jo galt hver gang. Det eneste hun har fået fra mændenes side, er tre børn. En dag tager følelserne dog virkelig magten fra hende, og endelig handler hun rationelt, synes hun selv. 

Uddrag af bogen:

”Det kan du ikke være bekendt!” skreg Laila. ”Du er ligeglad med mig. Jeg er ikke en skid andet end noget, du leger med. Jeg er bare en kugle i en flippermaskine. Forretningsmand!” råbte hun med al den ringeagt, hun kunne frembringe. Og så græd hun. Hvor var han dog håbløs. ”Der er ingen, der leger med dig.” Allans stemme var mild, men hun så også det veltilfredse udtryk, der gled hen over hans ansigt. Han nød hendes vrede. Sådan var det hver gang. Hun skulle blive gal, før han fik øje på hende. Men hun kunne ikke leve med at være vred på ham hele tiden. Det var ikke kærlighed. Hun blev træt af det. Hun frøs, da hun så ud ad vinduerne. Træerne var nøgne, og der var sne i luften. Vreden gav hende ingen varme.

Om forfatteren:

Werner Funder (født i København, 1942) forlod skolen som fjortenårig, derefter skoleskib, læreplads, værnepligt, otte år i udlandet, og kandidateksamen i Aarhus i spansk og samfundsfag. Arbejdede derefter en årrække med voksenundervisning og personaleuddannelse som underviser og tilrettelægger, i Danmark og udlandet. Bor nu i Frankrig og skriver romaner om mennesker, der leder efter det gode liv.