Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I bogen Skilleveje åbner 28 kendte danskere både deres hjerter og private familiealbummer og tager læserne med tilbage til barndommens gade. I hudløst ærlige samtaler fortæller de om deres opvækst som børn og unge. Om dæmonerne og englene. Om ilden i hjertet og smerten i sjælen. Om jagten på identitet. Og om alle de sten, de frivilligt eller ufrivilligt samlede op og tog med i tilværelsens rygsæk.
Skilleveje er en bog fyldt med fortællinger om glæde, sorg, omsorg og svigt. Det er
magiske stunder, mareridt og rædselsøjeblikke i børnehøjde. Kort sagt alt dét, der på godt og
ondt formede bogens fortællere og gjorde dem til de mennesker, de er i dag.
Det er en bog til spejling og pejling. En tidsrejse uden filter. En bog, man bliver berørt af.
Skilleveje er en kalejdoskopisk rejse gennem tiden og landet. En historie om før og nu. Om by og land. En Danmarkskrønike fortalt af 28 vidt forskellige mennesker født i tidsrummet 1931 til 1976.
Skilleveje er i formatet 26x26 cm, på 372 sider og gennemillustreret med 350 spændende og unikke illustrationer. Halvdelen private fotos - resten helt nye optagelser med hovedpersonerne ved deres barndomshjem og i deres barndomskvarter. Der er tillige affotograferinger af de private gemmeting, der i dag betyder mest og rummer flest minder for hver af bogens deltagere.
De 28 deltagere i bogen Skilleveje er:
Anders W. Berthelsen, skuespiller
Henrik Dahl, sociolog
Stig Elling, salgsdirektør StarTour
Michael Falch, sanger & musiker
Jens Gaardbo, kommunikationsekspert
John Guldberg (Laid Back), sanger & musiker
Marianne Jelved, politiker MF
Flemming Jensen, skuespiller
Alfred Josefsen, direktør i IRMA
Rikke Hørlykke Jørgensen, håndboldspiller
Katja K, iværksætter & tidligere pornoskuespiller
Naser Khader, politiker MF
Pia Kjærsgaard, politiker MF
Lisbeth Knudsen, nyhedsredaktør Danmarks Radio
Henrik Kofoed, skuespiller
Zindy Laursen, sanger
Mog