Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hjernen og tankerne er hele tiden i gang, hele livet. Vores kognitive færdigheder er påvirket af, hvordan vi lever, arbejder, spiser og sover - ligesom resten af kroppen.
I "Skarpe tanker" viser psykologerne Louise Meldgaard Bruun og Line Kirstine Hauptmann dig, hvordan du kan træne hjernen og tænkningen og blive bedre til at lære, huske og løse problemer.
Bogens første del forklarer, hvad tænkning og kognition er - hvad der booster, og hvad der bremser. Anden del beskriver, hvordan man holder motivationen, og giver redskaber til at forandre tænkningen og til at kortlægge de kognitive vanskeligheder, man måske har. Bogens tredje del er tætpakket med velafprøvede strategier, idéer, gode råd, småtest og andre redskaber, der alle faciliterer læserens vej til skarpere tankere og ændrede rutiner.
"Skarpe tanker - styrk dine kognitive færdigheder" er skrevet til alle, der gerne vil styrke deres tanker og få det bedste ud af det gode hoved, de har. Bogen henvender sig også til mennesker med kognitive vanskeligheder efter f.eks. stress, angst eller depression, og til pårørende og fagfolk, der arbejder med mennesker med kognitive vanskeligheder.