Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Skamlebben" er en autofiktiv tegneserie af Anne Mette Kærulf Lorentzen, som handler om den 41-årige kvinde Louise, der på overfladen har det hele: en dejlig familie og et flot hjem. Men alt er dog ikke så perfekt som det virker.
Ægteskabet mellem Louise og hendes mand Peter er nemlig problematisk, og Louise bærer derudover også på en stor hemmelighed. Hun er tiltrukket af kvinder, men er bange for, hvad hendes omgivelser vil mene om det. Vi følger i tegneserien hendes beslutning om at følge sit hjerte og springe ud som lesbisk.
"Skamlebben" er Anne Mette Kærulf Lorentzens debutværk, og det er en fortælling, der sætter ting som seksualitet og kønsnormer under debat.