Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En svensk officer forelsker sig i en smuk cirkusprinsesse. Og hun forelsker sig i ham. De forelsker sig hovedløst, betingelsesløst og stikker af sammen. I nogle få varme sommermåneder er de lykkelige i deres kærlighedsrus. Men nettet strammes om dem, ingen penge, ingen muligheder, ingen vej tilbage. Han skyder hende før han skyder sig selv.
Det er historien om Sixten Sparre og Elvira Madigan.
Og det er den historie Paardekooper fortæller i sin debutroman Sixten og Elvira. En lyrisk fortælling om en erotisk besættelse hinsides fornuft og tidens moralbegreber. To kroppe der mødes i et voldsomt begær, mens virkeligheden omkring dem krakelerer. Historien om en kærlighed der brænder sig op, til døden er eneste løsning.