Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Siri, Who Am I?" er Sam Tschidas begavede og skarpe komedie om en kvinde med hukommelsestab, som på tankevækkende vis må genopdage sandheden om sit liv gennem de sociale medier.
Da Mia vågner op på Long Beach hospitalet med en hovedskade, ved hun alt om Kardashian-familien, men intet om sig selv. De eneste genstande hun har på sig, er hendes iturevne festkjole (hvem fester en tirsdag nat?, en Chanel-læbestift og en iPhone med en smadret skærm. Hun kan ikke huske, hvor hun bor, men gennem hendes Instagram-profil kan hun langsomt sammenstykke fortællingen om sit liv og sin identitet. Instagram fortæller hende, at hun bor i en Millennial-pink ejendom, som vil gøre selv Kylie Jenner jaloux. Men da hun ankommer, fortæller den charmerende Max, at huset tilhører den franske milliadær JP, og at han ikke aner, hvordan de to er forbundet. Mia opdager pludseligt, at hun ejer en elitær datingservice, og at JP måske er hendes investor. Herfra afslører Mia mere og mere af sit liv, som rummer en grum sandhed under hendes perfekte overflade på de sociale medier. Men er det mon for sent at ændre hendes online løgne og blive en oprigtig person i virkeligheden?
Sam Tschida spidder på original og underholdende vis vores fremstilling af det ”perfekte liv” på de sociale medier i "Siri, Who Am I?".