Du er ikke logget ind
Den rosenrøde fortælling om symbiose mellem barn og mor og myten om den ubetingede moderkærlighed er de senere år blevet udfordret i litteraturen. Ulykkelige graviditeter, fødselsdepressioner og turbulente barndomme, som tidligere var for private anliggender til bøgernes sider, har med nyere tids litteratur fået et sprog takket være forfattere som bl.a. Rachel Cusk, Olga Ravn, Dy Plambeck, Ida Marie Hede, Cecilie Lind og Maja Lucas.
I denne samling af bøger kommer vi hele vejen rundt om moderskabet i litteraturen. Vi har udvalgt bøger indenfor både fiktion og faglitteratur, prosa og lyrik, der har det til fælles, at de tematiserer moderskab og viser nogle af de mange forskellige måder, man kan opleve moderskabet på. Og skulle du sidde og tænke, at moderskabslitteratur kun er for mødre, så er vores budskab klart: Moderskabslitteratur er for alle, der er børn er mødre. God fornøjelse!
"Yderst velskrevet og intelligent"
— Politiken
»Årets udgivelse ... en fuldstændig fabelagtig roman«
— Jyllands-Posten